Supervision

Styrker Trivsel og Kommunikation

Når borgerne inddrages i alle beslutninger, der vedrører dem, kan det skabe usikkerhed hos medarbejderne om deres faglige rolle. Vores supervision tilbyder et trygt rum til at drøfte og bearbejde de udfordringer og den tvivl, der måtte opstå.

I vores supervisionsforløb er hovedfokus på medarbejdernes trivsel, kommunikation og de reaktioner, de oplever i deres arbejde. Vi bruger tid på at forstå, hvad vi hver især bringer ind i vores interaktioner – både mellem kolleger og i mødet med de borgere, vi skal hjælpe. De erfaringer, vi bærer med os, påvirker vores reaktioner og vores evne til at bearbejde oplevelser samt kommunikere med andre.

Ved at fokusere på disse elementer får vi indsigt i, hvad der er vigtigt for os som individer, hvilket fremmer forståelsen for hinandens adfærd. Hvis vi får skabt en grundlæggende forståelse og tillid tør vi også våge os derud hvor det er svært og sammen fejle, prøve nyt og udvikle os. Det sker ikke i en utryg gruppe, kun på overfladen og i ord som oftest ikke bliver til handlinger.

Hos Ditliv-dinløsning er et af de vigtigste områder arbejdet med at skabe de bedst mulige forhold til og for de mennesker det vedrører, nemlig borgerne/menneskene vi hjælper. Derfor gør vi meget ud af der i supervisionen også skabes et rum hvor hovedpersonerne er med.

Min erfaring siger mig, at det er vigtigt at både medarbejdere og de mennesker vi hjælper har en plads til at drøfte det der er svært.

Anbefalinger til Supervision

Medarbejder Supervision

Vi tilbyder supervision med fokus på trivsel, kommunikation og reaktioner blandt medarbejderne.

I supervisionen drøftes ikke de borgere, vi hjælper. Hvis der opstår behov for at tale om en borger, sker det kun efter aftale med dem eller hvis de selv er til stede for at drøfte et specifikt emne. Når vi diskuterer en borger, der for eksempel ikke har sprog eller er meget plaget, sikrer vi, at samtalen foregår med fokus på respektfuld formidling af konkrete observationer – uden synsninger eller private antagelser.

Team supervision

Vi anbefaler også team-supervision, hvor samarbejdet med borgerne er omdrejningspunktet. Derfor er det en kæmpe fordel, at det menneske vi hjælper, deltager på lige fod i supervisionen (hvis muligt). Det er vigtigt, at det borgernære team afholder supervision, især når der opstår udfordringer. Her bør vi fokusere på at vurdere, hvad der har været hjælpsomt, og hvad der ikke har været. Når de mennesker, vi hjælper, får støtte til at udtrykke deres svære tanker og utilfredshed – både ris og ros – skaber det stor tryghed. Denne tilgang fremmer et positivt bo- og arbejdsmiljø, hvor vi alle bliver mere modige og tør tage nye skridt.

Omfang

Vi anbefaler, at der afholdes medarbejdersupervision tre gange hvert halve år, suppleret med teamsupervision, helst to gange om året, eller minimum én gang årligt, samt når der opstår udfordringer i teamet.

INSPIRATIONSOPLÆG

Måske har I på nuværende tidspunkt ikke brug for supervisionsforløb, men vil gerne vide mere om at arbejde traumebaseret og give fuld styring af livet tilbage til borgerne. Rikke Lindahl, grundlægger af DIT LIV – din løsning, holder inspirationsoplæg baseret på hendes personlige erfaringer. Hun fremhæver vigtigheden af, at alle vores tilbud til sårbare individer fokuserer på at lytte maksimalt til dem og genoprette deres kontrol over eget liv. Rikke deler sin egen rejse fra traditionelle behandlingsmetoder, hvor fokus lå på at tilpasse individet til diagnosen og behandlingen, til etableringen af et tilbud, hvor hovedvægten ligger på at forstå det enkelte individs håb og drømme samt fremme empowerment. Oplægget giver inspiration til at navigere gennem de muligheder og udfordringer, der opstår, når man arbejder med at give mennesker i sårbare situationer maksimal empowerment, og undgå et skævt magtforhold mellem den fagprofessionelle og individet. Rikke har allerede holdt oplæg hos organisationer som livslinjen og SUS samt konkrete tilbud som Ballerup Kommune, Roskildehjemmet og Socialt Udviklingscenter.
Du kan også booke et 30 minutters intromøde online, hvis du gerne vil vide mere.