Hvad er Medicinpædagogik

Traditionelt har medicinsk behandling primært været forbeholdt behandlingspsykiatrien, og der har sjældent været en integrering af medicin og socialpsykiatri. Den konstruktive samhørighed, der kan opstå gennem udviklingen af medicinpædagogiske metoder, åbner op for en ny forståelsesramme med fokus på recovery og at styrke individets empowerment og kontrol ift. medicinering.

Den medicinpædagogiske tilgang fremmer ikke kun individers selvstændighed og livskvalitet gennem en dybere forståelse og ansvar for deres medicinbrug, men den lægger også vægt på undervisning og erfaringsdeling om medicin og alternative strategier, som er afgørende for den enkeltes trivsel.

Et centralt mål er at etablere et respektfuldt samarbejde mellem individet og sundhedsfagligt personale, hvor begge parter bidrager med deres ekspertise. Dette kræver ofte en ændring i den traditionelle rollefordeling og et fokus på individets livshistorie og oplevelser med medicin.

Praktiske værktøjer såsom medicindagbøger og forberedelse til konsultationer er vigtige redskaber i denne proces. Hvis der er et behov i et af vores behandlingsforløb, implementeres disse metoder aktivt, hvilket styrker empowerment, identitet og meningsfuldhed hos de mennesker der benytter os.

Erfaringerne viser, at mange mennesker der oplever reaktioner på traumer, ikke er vant til aktivt at deltage i deres medicinsk behandling, hvilket gør det nødvendigt med kontinuerlig støtte og undervisning. Nogle kan have behov for tid og gentagne tilbud, før de føler sig trygge ved at engagere sig i medicinpædagogikken. Dette understreger behovet for en vedvarende indsats og tilgængelige ressourcer i denne proces. At tilbyde et miljø, hvor individer føler sig støttede og forståede, er afgørende for at skabe en atmosfære, hvor de føler sig trygge ved at dele deres oplevelser og behov.

Vi har ikke ansvar for at ordinere eller planlægge medicinsk behandling, vores mål er udelukkende at styrke empowerment og identitet ift. den enkeltes medicinske behandling

.